Akutinstitutionen Kløvermarken modtager unge i aldersgruppen 14 - 18 år. Vi har 9 pladser i alt; heraf 6 internt i huset på Kløvermarksvej på Amager samt 3 eksternt i lejligheder i København.
Kløvermarken tager imod unge, der er i en uholdbar og uafklaret bo-situation; enten derhjemme eller på deres eksisterende opholdssted.
De unge har forskellige problemer med sig såsom skoletræthed, familiekonflikter, almindelige teenager-problemer mv. Mange har sværere problematikker eksempelvis mange anbringelser, psykiatriske diagnoser eller svær opvækst.Vores opgave er at lære de unge og deres behov at kende. Vi udarbejder udviklingsbeskrivelser på hver enkelt ung til brug for sagsbehandlers vurdering af fremtidig indsats, og vi bidrager dermed til at finde en optimal løsning.
Ved indskrivningen inviteres forældrene på besøg eller vi kommer på hjemmebesøg. Forældrene er altid velkomne ringe for at høre, hvordan det går.
Vi arbejder tæt sammen med de unges sagsbehandlere, forældre, skoler mv. Vores egen socialrådgiver har jævnligt kontakt med disse instanser, og vi holder møder med relevante samarbejdspartnere efter behov.
Dagligdagen byder på hverdagsting som at stå op om morgenen, komme i skole (hvis man går i en sådan), vaske tøj, personlig pleje, rydde op på værelset og hygge. Vi har pc-café, samt pool-bord og bordfodbold.
Vi har ikke eget skoletilbud, men hjælper de unge med at passe / skabe kontakt til skole eller arbejdsplads. Det er vigtigt, at de unge har noget at stå op til.
Kløvermarksvej 32C
2300 København S
Tlf. 32 95 59 00
Institutionsleder Merete Henriksen
E mail: V042@sof.kk.dk
Information om Kløvermarken, kontakt:
Tina Ahlbom, socialrådgiver
Tlf. 32 95 59 00
E mail: KV67@sof.kk.dk